Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Anvendelse af fjerkrægødning i biogasanlæg

Ved at afgasse den faste fjerkrægødning i biogasanlæg sammen med andre typer husdyrgødning opnås en række fordele, herunder at der opnås et flydende gødningsprodukt med en høj gødningsvirkning, og der byttes næringsstoffer, så indholdet bedre passer til afgrødernes behov.

Folketinget vedtog, med det ambitiøse energiforlig i marts 2012, en forbedring af rammevilkårene for produktion af biogas med henblik på at nå Folketingets mål fra 2009 om, at halvdelen af Danmarks husdyrgødning i 2020 skal udnyttes til energiformål. Der blev samtidig nedsat en særlig Biogas Task Force til at vurdere udviklingen og udviklingsmulighederne samt behovet for at justere rammebetingelserne. Rapporten fra Biogas Task Force blev offentliggjort i maj 2014.

Stort fokus på faste gødningstyper

Udnyttelse af dybstrøelse, halm og en række andre tørstofrige biomasser udpeges som centrale udviklingsveje. Det skyldes blandt andet, at de tilgængelige mængder af industriaffald, som hidtil har været brugt til at supplere gyllen i biogasanlæggene, allerede er fuldt udnyttet.

Det store fokus på tørre husdyrgødningsfraktioner, herunder ikke mindst fjerkrægødning, halm, frøgræshalm, biomasse fra pleje af kommunale arealer og naturarealer hænger sammen med et ønske om at fastholde den danske biogasmodel. Her skabes der, gennem udnyttelse af restprodukter, synergier til fødevareproduktionen i modsætning til den tyske model, som er baseret på en meget stor andel majs i biogasanlæg.

AgroTech har for Biogas Task Force udarbejdet en rapport om biogaspotentialet i blandt andet husdyrgødning. Der er i alt ca. 31 mio. tons gylle, 3,6 mio. tons dybstrøelse og under en halv mio. tons fast staldgødning. Det er husdyrgødningens tørstofindhold, der giver gas. Ud af husdyrgødningens samlede tørstofindhold på ca. 3 mio. tons kommer 164.000 tons fra fjerkræ-dybstrøelse. Fjerkrægødning udgør derfor en væsentlig ressource for den danske energisektor, som kan nyttiggøres ved at blive afgasset i biogasanlæg sammen med gylle m.v (tabel 1).

Fordele for landmand og samfund

Ved at afgasse den faste fjerkrægødning i biogasanlæg sammen med andre typer husdyrgødning opnås en række fordele, herunder at der opnås et flydende gødningsprodukt med en høj gødningsvirkning, og der byttes næringsstoffer, så indholdet bedre passer til afgrødernes behov m.v.

Fjerkrægødningen bliver samtidig et større aktiv for samfundet, da biogas kan nyttiggøres på flere måder, som har større værdi en en ren udnyttelse som gødning eller til varme. Biogas kan både bruges til at producere el og som brændstof i bilerne. Dermed kan biogas fra bl.a. fjerkrægødning bidrage til at stabilisere det fremtidige vindkraftdominerede energisystem ved også at kunne levere når vindmøllerne står stille. Afgasning i biogasanlæg giver derfor den største samfundsmæssige værdi i forhold til energi, samtidig med at biogasanlæg leverer alle næringsstofferne tilbage til landbruget i en mere effektiv og mere miljøvenlig form.

Erfaringsopsamling og formidling

Energistyrelsen og biogasbranchen iværksætter nu et udviklings-, erfaringsopsamlings- og formidlingsprojekt med henblik på yderligere at effektivisere udnyttelsen af blandt andet fjerkrægødning i biogasanlæg.

Der er allerede gode erfaringer – blandt andet fra LBT Agro ved Hjørring, hvor kyllingemøg sammen med gylle, frøgræshalm m.v. omdannes til næringsstoffer og biogas. Biogassen bliver, som det første sted i Danmark, leveret ind på naturgasnettet.

Der er praktiske udfordringer i forhold til logistik og indfødning i biogasanlæg, men de bør kunne løses gennem en tættere dialog mellem fjerkræproducenter og biogasanlæg.

Biogas Task Force forventer en fordobling af biogasproduktionen fra nu ca. 4 PJ til ca. 8 PJ i 2020. Det er imidlertid usikkert, om den yderligere fordobling, Energistyrelsen har indregnet i sine scenarier, bliver realiseret med mindre der sker mindre justeringer af de økonomiske rammebetingelser.

Tabel 1. Den samlede tørstofmængde ab stald fordelt på husdyrart. 1.000 ton tørstof.


Bruno Sander Nielsen