Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Anvendelse af fjerkrægødning som brændsel rykker tættere på

Ny udmelding fra EU Kommissionen er måske en åbning i forhold til reel lovliggørelse af anvendelse af fjerkrægødning som brændsel. Landbrug & Fødevarer presser nu på for at få klare retningslinjer fra Miljøstyrelsen.

Ny udmelding fra EU Kommissionen er måske en åbning i forhold til reel lovliggørelse af anvendelse af fjerkrægødning som brændsel. Landbrug & Fødevarer presser nu på for at få klare retningslinjer fra Miljøstyrelsen.

Fjerkrægødning har et højt tørstofindhold, og kan derfor være attraktivt som brændsel. Det er ikke ulovligt at anvende fjerkrægødningen som brændsel i dag, men et kompliceret regelsæt gør, at det reelt ikke kan lade sig gøre.

Et af de centrale problemer er, at de danske myndigheder, dvs. Miljøstyrelsen, anser gødning for at være affald, når det bruges som brændsel. Det betyder, at afbrændingen skal ske på anlæg, der er godkendt til affaldsforbrænding. Alene det krav gør, at anvendelsen af gødningen som brændsel på gårdanlæg er urealistisk, da det på grund af krav til forbrændingsteknik og overvågningsudstyr er meget omkostningstunge anlæg både ved etablering og i drift. Men dertil kommer, at der skal betales afgift af affald, der skal forbrændes. Alt i alt betyder det, at som reglerne er i dag, er anvendelse af gødning som brændsel kun en teoretisk mulighed.

EU Kommissionen er kommet med nye meldinger

I juni måned kom der nye meldinger fra EU Kommissionen, som bør rykke ved den danske holdning om at gødning pr. definition er affald, hvis det forbrændes. Det skete i en ændring af forordningen om animalske biprodukter. Denne forordning skal sikre mod smitteoverførsel fra husdyrprodukter, herunder husdyrgødning. Det fremgår, af det som Kommissionen skriver, at den ikke anser fjerkrægødning som affald, men som et biprodukt fra produktionen af. Derfor har Kommission i forordningen med virkning fra 15. juli fastsat en række vilkår, som sætter rammen for anvendelse af fjerkrægødning som brændsel. Ændringerne gælder kun for fjerkrægødning og kun ved anvendelse i gårdanlæg.

Der er stadig administrative og tekniske udfordringer

Landbrug & Fødevarer mener, at Kommissionen nu har skabt klare retningslinjer, og der er for os ikke tvivl om, at fjerkrægødning nu må betragtes som brændsel på lige fod med andre biobrændsler. Det skal vi nu arbejde på at få myndighederne til at melde klart ud.

Det skal også understreges, at det teknisk ikke er ukompliceret at konstruere og anvende et anlæg til forbrænding af husdyrgødning. Gødningens fysiske egenskaber og et højt indhold af aske og kvælstofforbindelser giver udfordringer i forhold til holdbarhed af kedlen og emissioner. Så meget er fjerkrægødningen værd som brændsel

  • I et oliefyret varmeanlæg regnes der med en indfyret energimængde på 5,4 MJ pr. produceret kylling (tallet er et gennemsnit over et helt år, så det er højere om vinteren og lavere om sommeren)
  • Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1339/2010 om brændstofvurderinger på husdyrgødninger blev der fundet en effektiv brændværdi i slagtekyllingegødning (64,3% tørstof/11,9% aske i tørstof) på 9,99 MJ/kg.
  • Dvs. at der skal indfyres 5,4/9,99 = 0,538 kg gødning pr. produceret kylling. Korrigeres der for en effektivitet på 85 % i en oliekedel og 80 % i en biokedel, bliver det 570 gram gødning pr. produceret kylling til opvarmning.

Normtal 2013 opgiver gødningsproduktionen fra slagtekyllinger (35 dage) til 0,78 kg gødningstørstof. Det svarer til 1,2 kg gødning med 64,3% tørstof. Dvs. at det er knapt halvdelen (47 %) af gødningsproduktionen, der skal bruges for at opvarme husene.

For flere oplysninger:

Kontakt Henrik Bang Jensen, tlf. 339 4452 / E-mail  hbj@lf.dk

Henrik Bang Jensen