Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Stigende antal udbrud af AI i landene omkring os

Der har den seneste tid været et massivt stigende antal udbrud af højpatogen Fugle Influenza (AI) i landene tæt på os.
Det er den samme type af højpatogen AI, H5N8, der er konstateret ved alle disse udbrud. Smitten menes at stamme fra vilde fugle, idet man har fundet samme type i flere af disse, i de samme lande.

Der har den seneste tid været et massivt stigende antal udbrud af højpatogen Fugle Influenza (AI) i landene tæt på os.

Det er den samme type af højpatogen AI, H5N8, der er konstateret ved alle disse udbrud. Smitten menes at stamme fra vilde fugle, idet man har fundet samme type i flere af disse, i de samme lande.

Det første udbrud kom i Tyskland den 5. november 2014, hvor en flok slagtekalkuner (31.000 dyr) i landkreis Uecker-Randow, delstaten Mecklenburg Vorpommern blev konstateret smittet.

Dernæst fulgte Holland den 16. november 2014 med et udbrud i en stor skrabeægsflok på 150.000 æglæggere i Hekendorp i kommunen Oudewater.

Holland slap dog ikke med dette ene udbrud. Der blev konstateret endnu to tilfælde i skrabeægsflokke på henholdsvis 23.000 dyr og 45.000 dyr og så blev en forældredyrsflok til slagtekyllingeproduktionen med 10.000 dyr også ramt. En enkelt andefarm blev ligeledes konstateret smittet.

Holland indførte meget hurtigt et stand still for al transport og import/eksport af fjerkræ og fjerkræprodukter i nogle døgn.  Dette medførte en række udfordringer for de slagtekyllingeproducenter, der producere kyllinger i Danmark, men som har kontrakt med et Hollands slagteri. De danske slagterier var dog meget behjælpelige og fik løst denne problemstilling hurtigt og effektivt.

I England blev der ligeledes konstateret et udbrud af samme type AI den 16. november 2014 i en flok med 6000 avlsænder i North Yorkshire.

Samlet set betød alle disse fund af højpatogen fugleinfluenza i fjerkræbedrifter i Holland, Tyskland og England at Fødevarestyrelsen hævede trusselsvurderingen fra lav til middel i Danmark. Samtidig indførte Fødevarestyrelsen obligatorisk kontrol af de lastbiler og fjerkrækasser, der bliver brugt til transport af fjerkræ ud af Danmark. Det skete for at mindske risikoen for smittespredning.

Branchen har gennem hele perioden været i løbende dialog med Fødevarestyrelsen for at sikre, at den danske produktion af fjerkræ blev beskyttet bedst muligt.

Vi har haft en mistanke om udbrud af Fugle Influenza i Danmark, i en hobbyhønseflok i sidste uge. Denne mistanke blev efterfølgende afvist.

Fra slut november og frem til midt december har der således ikke været nogle nye udbrud. Men desværre kom der meddelelse fra EU-Kommissionen den 16. december 2014, om at der er konstateret udbrud af aviær influenza H5N8 i en kalkunbesætning i Italien i kommunen Porto Viro, provinsen Rovigo. Den ramte gård er en del af en stor kæde med besætninger i flere regioner i Italien. Der er tale om en besætning med 31.985 slagtekalkuner.

Samtidigt kom der meddelelse om at der er konstateret udbrud af aviær influenza H5N8 i Landkreis Cloppenburg (delstaten Niedersachsen) i Tyskland i en besætning med 17.887 slagtekalkuner.

Smittepresset mod Danmark er dermed fortsat til stede. Fødevarestyrelsen vurderer, på baggrund af ovennævnte, at den samlede risiko for smitte medaviær influenza til danske dyr fortsat er middel. For at minimere en risiko for overførsel af smitte til danske fjerkræbesætninger via lastbiler/mandskab, gennemfører Veterinærenhederne nu igen fysisk kontrol og dokumentkontrol af fjerkræbiler og kasser,der skal anvendes i forbindelse med samhandel.

Da smitten er observeret i vilde fugle og da smittepresset fra vores nabolande er voksende, så skal der lyde en meget stor opfordring til, at man fortsat fastholder en høj biosikkerhed på alle fjerkræejendomme og at man fortsat har meget fokus på, at de biler og kasser der kommer på ejendommen er rengjorte. Det har meget store omkostninger for erhvervet hvis der bare bliver fundet en positiv flok smittet med AI i Danmark, så det er altså meget vigtigt at tage sine forholdsregler og beskytte sin produktion bedst muligt. Som producent skal du stille krav til alle der kommer på din ejendom. Det er ikke kun erhvervet der som helhed bliver ramt ved smitte, men også i stor grad, den flok hvor smitten konstateres.

Mie Nielsen Blom