Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

ESBL - hvad er fup og hvad er fakta?

Hvis ESBL fra kyllinger udgør et problem i Danmark, Norge eller Sverige - ja, så er det et meget lille problem. Men et problem, vi tager meget alvorligt.

I februar måned bragte Danmarks Radio en meget skræmmende udsendelse om forekomst af ESBL i danske slagtekyllinger. Problemet blev beskrevet som meget stort, og som en trussel mod folkesundheden. Samtidig forsøgte Danmarks Radio at give et indtryk af, at branchen ikke påtog sig det ansvar, som de burde.

Begge dele er forkert.

ESBL er en type resistens hos flere forskellige bakterietyper, blandt andet salmonella og coli-bakterier. Men da der jo meget sjældent findes salmonella i danske kyllinger, er det her coli-bakterier, der er det interessante.

Hvis man smittes med en ESBL-coli-bakterie, bliver man i langt de fleste tilfælde ikke syg. Men der er en lille risiko for, at den resistente bakterie kan overleve i tarmen i længere tid. Og hvis man så for eksempel skal opereres, eller hvis bakterien giver anledning til meget alvorlig sygdom i nyre eller urinveje, så kan bakterien sprede sig til blodbanen og give blodforgiftning.

Blodforgiftning behandles ofte med det antibiotika, der kaldes cefalosporin. Men ESBL-bakterier er resistente overfor cefalosporin, og derfor risikerer man behandlingssvigt, hvis man ikke hurtigt får skiftet til et andet antibiotika. Heldigvis er ESBL fra kyllinger ikke multiresistent, så det er nemt at finde et andet antibiotika.

I 2011 blev branchen klar over, at ESBL forekom hos mange danske kyllinger. Det var meget overraskende, da antibiotika-forbruget er meget lavt i dansk slagtefjerkræ. Samtidig viste det sig, at forekomsten også var meget høj i Sverige og Norge. Det viste sig, at årsagen var, at der havde været anvendt cefalosporiner i de engelske produktions-systemer, som leverede bedsteforældredyr til Skandinavien.

Dansk Slagtefjerkræ tog straks, sammen med de norske og svenske organisationer, initiativ til at få problemet løst. Det engelske firma accepterede, at brug af cefalosporiner skulle ophøre, og der skulle etableres en overvågning, så situationen kan følges.

Foreløbigt er der fremskridt i planen. Langt de fleste bedsteforældreflokke er nu negative ved ankomst fra England. Derfor håber vi, at vi efterhånden som forældreflokkene udskiftes, vil se at fald i andelen af positive flokke. Foreløbige resultater fra Sverige ser lovende ud, og det er nu besluttet at starte prøvetagning i danske forældreflokke. Men det vil tage 1 til 2 år inden vi kan forvente den store nedgang i forekomsten i danske slagtekyllinger.

Så Danmarks Radios påstand om, at erhvervet havde nølet, er ikke rigtig. Tværtimod blev der handlet straks.

Men hvor farligt er det så?

Her kan vi ikke rigtig bruge Danmark som eksempel, fordi vi ikke har en god overvågning af ESBL hos danskerne. Men det har de i Norge og Sverige, og forekomsten i norske og svenske kyllinger er lige så høj som i danske. Og heldigvis er der meget få svenskere og nordmænd, der er smittet med den specielle ESBL-type, som er almindelig hos kyllinger. Mellem 95 % og 98 % af ESBL-tilfældene i Norge og Sverige udgøres af ESBL-typer, som ikke findes i skandinavisk fjerkræ. Og de få procent, der er samme type, kan faktisk være smittet fra mange andre kilder, fordi den type også findes hos andre dyr, blandt andet i hunde og hos mennesker.

Så vi kan sige med sikkerhed, at hvis ESBL fra kyllinger udgør et problem i Danmark, Norge eller Sverige, ja, så er det et meget lille problem. Men et problem, vi tager meget alvorligt.

Jan Dahl