Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Frihandelsaftale med USA – klorkylling eller ej?

Trods stor politisk opbakning på begge sider forventes forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA at blive meget vanskelig, og formentlig forsinket yderligere, af valg på begge sider af Atlanten.

Medio 2013 afholdt USA og EU de første forhandlinger om ”Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)”. Intentionerne i et udvidet handelssamarbejde mellem verdens to største handelsblokke er, udover fjernelse af told og liberalisering af investeringer, tjenesteydelser og offentlige indkøb, at tilpasse regler og tekniske produktstandarder, der i øjeblikket udgør den vigtigste barriere for den transatlantiske handel. Forhandlingerne vil sigte mod at opnå resultater på tre hovedområder:

  • Markedsadgang
  • Regulatoriske spørgsmål og ikke-toldmæssige barrierer
  • Regler, principper og nye former for samarbejde for at løse fælles globale handelsudfordringer og -muligheder.

Trods stor politisk opbakning på begge sider forventes forhandlingerne at blive meget vanskelige og formentlig forsinket yderligere af nye EU-kommissærer og Europa-parlamentarikere i 2014 og præsidentvalg i USA i 2015.

Landbrugs- og fødevareområdet forventes trods dets relative lille betydning i den totale samhandel at få stor ideologisk betydning. USA har udtrykt, at det er en alt eller intet aftale, hvorfor en aftale må omfatte hele landbrugs- og fødevareområdet uden undtagelser for følsomme sektorer.

På fødevareområdet forventes dele af SPS-området at blive problematiske og genstand for diskussion om de videnskabelige dokumentationer, herunder f.eks. spørgsmålet om hormonkød og klorkyllinger.

Det har indtil videre været EU-Kommissionens og Europaparlamentets holdning, at EU ikke skal gå på kompromis med EU’s egne regler om fødevaresikkerhed, hvor anvendelse af en række substanser i fødevareproduktionen – herunder klorskylning af kyllinger – ikke er tilladt. Omvendt argumenterer USA for, at der ikke er videnskabeligt belæg for at forbyde klorkyllinger af fødevaresikkerhedsmæssige grunde, herunder at EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet, at der ikke var nogen sundhedsskadelige stoffer i amerikanske klorkyllinger. USA har tidligere rejst sagen om EU’s forbud mod klorkyllinger i Verdenshandelsorganisationen WTO, men har endnu ikke taget det fulde skridt og aktiveret tvistbilæggelsesorganet i WTO med henblik på at starte en panelsag mod EU.

L&F følger sagen meget tæt og arbejder tæt sammen med den europæiske fjerkræorganisation AVEC om en fælles europæisk position og påvirkning af det politiske niveau i EU.

Stig Munck Larsen