Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Mange deltagere til DSF workshop om fremtidens rammer for miljøgodkendelser

Den 1. oktober havde Dansk Slagtefjerkræ inviteret til en workshop hos DanHatch i Vrå om fremtidens rammer for miljøgodkendelse af slagtefjerkræproduktionen.

Den 1. oktober havde Dansk Slagtefjerkræ inviteret til en workshop hos DanHatch i Vrå om fremtidens rammer for miljøgodkendelse af slagtefjerkræproduktionen. Det blev en spændende dag for de 30 deltagere, med mange gode indlæg og diskussioner og besøg på et par af DanHatch's opdrætsanlæg.

Kristian Kristensen oplistede i sin indledning ønskerne fra slagtefjerkræbranchen til en ny miljøregulering: 

  1. Hurtig - dvs. korte sagsbehandlingstider
  2. Langtidsholdbare godkendelser - sikkerhed for at der kan produceres hvor bedriften er placeret (jf. Fousing sagen) – et nyt råhus holder i 40 år eller mere – det er inventaret, der slides.
  3. Rummelig lovgivningsramme – plads til, at kommunen og ansøger i fællesskab kan finde den rigtige løsning
  4. Regulering efter emission og ikke efter antal dyr – og plads til produktionstilpasninger, så længe emissionen ikke stiger
  5. Fokus på vores fælles miljøkroner – indsatsen skal være, hvor det giver miljø for pengene

Kontorchef Hans Peter Olsen kunne nikke til de 5 ønsker fra fjerkræbranchen til ny miljøregulering. Sigtet med den nye regulering, som der blev arbejdet med lige nu, var i høj grad også forenkling og en regulering, som var emissionsbaseret. Der arbejdes lige nu på et beslutningsgrundlag om en stipladsbaseret godkendelse, dvs. at tilladelsen bliver givet til et antal m2 hus. 

En række indlæg handlede om, hvordan hensyn til natur og landbrugsproduktion skal afvejes, og hvor meget natur vi egentlig får for den store indsats, som der bliver gjort i landbruget. Det kunne ind i mellem virke lidt nedslående, for den store fokus på ammoniakbeskyttelse af de mange små klatter ”natur” rundt omkring, fjernede måske fokus på alle de andre ting, som også har betydning for naturen – f.eks. pleje ved afgræsning mm. Citationstegnene omkring ”natur” afspejler, at der på workshoppen også var en diskussion af, hvad der egentlig er natur. Knud Suhr fra Hjørring kommune sagde, at natur formelt var de naturtyper, som blev beskrevet i naturbeskyttelsesloven i 1992. Men sigtet dengang var først og fremmest at stoppe en tilbagegang i arealerne med de bestemte naturtyper. Nu er det vigtigt at diskutere kvaliteten i de naturtyper. Vi må se i øjnene, at vi ikke får mere kvalitetsnatur, bare fordi vi erklærer det for en beskyttet naturtype. Vi skal turde prioritere, så beskyttelses- og plejeindsats rettes mod nogle arealer, mens der må ses lidt lempeligere på beskyttelseskravet til andre. 

Andre gode pointer på dagen var, at vi fremover risikerer et større og større gab mellem forventet ammoniakemission og registreret emission (Mette Hjorth Mikkelsen, DCE). Det sker fordi der i prognoserne kan medtages en forventet udbredelse af miljøteknologi, mens opgørelserne ikke kan medtage effekten af ammoniakreducerende teknologi – fordi vi ikke systematisk registrerer udbredelsen af miljøteknologier.

Winnie Heltborg Brøndum, VFL, fortalte om et nyt forslag til tålegrænser for naturtyper, hvor grænserne kommer til at ligge nede på  mellem 8 og 12 kg N pr. ha pr. år – det er en udfordring, fordi alene den udenlandske deposition af kvælstof på danske landområder udgør 9 kg pr. ha pr. år. Det udenlandske kvælstof alene overskrider altså tålegrænsen for visse naturtyper. Det understreger, at indsatsen mod ammoniak kræver international koordinering.      



Henrik Bang Jensen