Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Det Dyreetiske Råd har udtalt sig om hold af fjerkræ til produktion af æg og kød

På foranledning af Fødevareministeren Dan Jørgensen har Det Dyreetiske Råd (Rådet) udtalt sig om den danske æg- og slagtekyllingeproduktion.

På foranledning af Fødevareministeren Dan Jørgensen har Det Dyreetiske Råd (Rådet) udtalt sig om den danske æg- og slagtekyllingeproduktion. Der er tale om samlet rapport for begge produkter, hvor de bl.a. genovervejer de anbefalinger, som de kom med i 1995 og samtidig kommer med nogle generelle betragtninger samt en række problemområder som bør have særlig fokus. I forbindelse med arbejdet har Rådet besøgt både en konventionel og økologisk slagtekyllingeproduktion og været i dialog med branchen.

Rådet nævner følgende problemområder for slagtekyllingeproduktionen:

Belægningsgrader og flokstørrelser

Rådet mener, at kravene til belægningsgraderne til stadighed bør evalueres og opfordrer til, at der ses nærmere på, hvilke problemer de store flokstørrelser rejser og på mulighederne for en udvikling, der vil kunne fremme etablering af mindre flokke i husene.

Miljøberigelse i slagtekyllingeproduktion

Dette er uacceptabelt, at slagtekyllinger i den konventionelle produktion opdrættes uden nogen form for berigelse, der kan stimulere deres naturlige adfærdsrepertoire både af hensyn til dyrevelfærden generelt og i forhold til forekomsten af benproblemer. Rådet mener, at der skal arbejdes målrettet på at indarbejde miljøberigelse ved hold af slagtekyllinger, og det gælder især tiltag, der kan stimulere aktivitetsniveauet.

Dødelighed

Rådet fremhæver her, at der især er behov for at registrere årsager til dødelighed, da disse informationer kan danne grundlag for målrettede indsatser.

Indfangning, transport og slagtning

Råd opfordrer til, at dyrenes velfærd sikres bedst muligt inden for de rammer, der er givet på nuværende tidspunkt, samt at der fra dansk side arbejdes på at iværksætte velfærdsfremmende tiltag på EU-niveau.

Ændring af anbefaling fra 1995 vedr. trædepudesvidninger

I 1995 påpegede Rådet problemer med svidninger på trædepuder og forslog dengang at indbygge økonomiske eller andre incitamenter for producenterne til at gøre noget ved fx trædepudesvidninger.

I dag finder Rådet, at det er et væsentligt skridt i den rigtige retning og glæder sig over, at forekomsten af trædepudesvidninger er faldet, og især i forhold til forekomsten af alvorlige svidninger.

Rådet finder imidlertid også bekymrende, idet der tilsyneladende stadig findes trædepudesvidninger hos omkring en tredjedel af kyllingerne. Rådet understreger derfor, at dette fortsat skal være et fokusområde, og at der bør arbejdes på at nedbringe forekomsten yderligere.

Ændring af anbefalinger fra 1995 vedr. forekomsten af benproblemer

I 1995 vurderede Rådet, at benproblemer var det mest grelle eksempel på, at den intensive slagtekyllingeproduktion har ført til væsentlige problemer for kyllingernes velfærd. Efter Rådets opfattelse var det etisk set ikke acceptabelt, at slagtekyllinger har smertefulde benproblemer, og på anden måde påføres lidelser i forbindelse med produktionen.

I dag ser Rådet det som et skridt i den rigtige retning, at der i dag er indført lysprogrammer, og gennem målrettet avl er opnået væsentlige forbedringer i relation til forekomsten af benproblemer. Rådet mener, at der fortsat bør fokuseres på avl, på brug af lysprogrammer, og på miljøberigelse og andre tiltag, der fremmer dyrenes aktivitetsniveau og dermed styrker bensundheden.

Rådet understreger desuden vigtigheden af at få afdækket, om den mildere grad af unormal gang, der kan observeres hos kyllingerne, er forbundet med smerter eller andet ubehag for kyllingerne eller kan medføre andre problemer i bevægeapparatet.

Rådet peger desuden fortsat på behovet for at iværksætte en systematisk overvågning og registrering af forekomsten af benproblemer, for at få et mere fuldstændigt billede af situationen.

Rådet mener videre, at der især i forhold til denne problematik er behov for at fremme en udvikling, hvor kyllinger har en langsommere vækst end de konventionelle slagtekyllinger. Rådet er opmærksom på, at branchen har taget initiativ til en alternativ produktion, dog med brug af konventionelle kyllinger, men bl.a. med mere plads og med tildeling af beskæftigelsesmateriale.

Ændring af anbefalinger fra 1995 vedr. forekomsten af sultproblemer hos forældredyrene

Rådet fremhævede i 1995 sultproblemer hos forældredyrene som det største problem i forbindelse med produktion af rugeæg til slagtekyllingeproduktionen. Rådet fastslog, at sulten foruden at være et problem i sig selv også kunne give anledning til afledte problemer i form af aggression. Rådet fandt det etisk set uacceptabelt at fremavle dyr, som har så stor ædelyst, at de enten ødelægger deres helbred eller er konstant frustrerede på grund af sult. Rådet pegede videre på, at det var nødvendigt at næbtrimme dyrene, og at hvis dyrene ikke var konstant sultne ville det formodentlig være muligt at holde aggressionen på et niveau, hvor næbtrimning kunne undgås.

I dag har Rådet konstateret, at forældredyrene stadig fodres restriktivt og anerkender, at branchen arbejder på at reducere problemerne gennem foderrelaterede tiltag. Rådet finder det imidlertid kritisk, at sultproblemerne fortsat ikke er løst og kan acceptere, at der i en overgangsperiode fortsat næbtrimmes, hvis fjerpilning er et problem, idet dette anses som den mindst ringe løsning, men understreger samtidig, at de underliggende sultproblemer skal løses, både for i sig selv at bedre velfærden og for at kunne undgå næbtrimning.

Etiske aspekter i den økologiske slagtekyllingeproduktion

Rådet forholdte sig ikke til den økologiske produktion i deres udtalelse fra 1995, men anbefalede dog, at der arbejdes på at få alternativt produceret slagtefjerkræ i detailhandlen.

I dag finder Rådet, at de samme etiske overvejelser overordnet set gælder i spørgsmålet om dyrevelfærd i henholdsvis den konventionel vs. økologisk slagtekyllingeproduktion, og Rådet er af den opfattelse, at dyrenes mulighed for at udfolde sig principielt set vejer tungere end den risiko for højere forekomst af sygdom og dødelighed, som et liv med adgang til berigelse og udearealer medfører. Rådet minder samtidig om, at økologisk produktion ikke entydigt kan siges at føre til bedre dyrevelfærd.

Rådet finder dog, at det udviklingspotentiale, som den økologiske produktion tilbyder, bør prioriteres sammen med en ikke-økologisk produktion, hvor der er større fokus på dyrevelfærd end i den nuværende konventionelle, og som tilbyder dyrene større og mere komplekse fysiske rammer.

Endvidere har Rådet noteret sig, at der tegn på, at der kan være større problemer med forekomst af trædepudesvidninger i den økologiske produktion end i den konventionelle og peger på et behov for at se på udviklingsmulighederne i relation til brug af klimaanlæg og strøelse for at sikre en mere systematisk overvågning af diverse parametre for at afdække årsager og mulige målrettede løsninger på problemerne med trædepudersvidninger.

Rådet nævner, at der kan være behov for at justere kravene til den økologiske slagtekyllingeproduktion, hvis disse viser sig at være uhensigtsmæssige i relation til at sikre dyrenes velfærd. Her tænkes især på kravene til udearealernes beskaffenhed og Rådet foreslår, at forskning vedrørende brug af udearealer samt gode erfaringer fra ægproduktionen inddrages til inspiration.

Opfordring til at betale for produktionsforhold, der prioriterer dyrevelfærd

Endelig opfordrer Rådet, i lighed med tidligere udtalelser, forbrugere, fødevareindustrien, detailhandlen, politikerne m.v. til i højere grad at tage ansvaret på sig, for at æg- og slagtekyllingeproduktionerne får mulighed for at udvikle sig i retning hen mod bedre dyrevelfærd. Der er her efter Rådets opfattelse behov for at gøre op med vanetænkning og den forestilling, der i dag er blevet fremherskende om, at æg og kylling skal være billig mad. Der bør være en langt højere grad af villighed generelt til at betale for produktionsforhold, der i højere grad prioriterer dyrevelfærd, og løsningerne skal findes i fællesskab.

 

FAKTABOKS

Det Dyreetiske Råds opgave er ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet drøfter typisk overordnede spørgsmål vedrørende hold og brug af dyr, hvor der ud over dyrevelfærdsmæssige spørgsmål sættes fokus på de etiske aspekter. Rådets særlige kompetence er således at afdække ikke blot faktuelle men også værdimæssige spørgsmål. Rådet forholder sig til de principielle forhold og går ikke ind i enkeltsager. Rådet forholder sig dermed til dyrevelfærdsmæssige spørgsmål i et bredere samfundsmæssigt perspektiv end f.eks. private dyreværnsorganisationer, hvis fokus typisk er rettet alene mod hensyn til dyrene.

Christina Nygaard