Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Revurderinger: Pas på hvis kommunen vil fastsætte restlevetid for staldanlæg

I forbindelse med revurderinger af miljøgodkendelser dukker der nu sager op, hvor kommunen går ind og forholder sig til bygningernes restlevetid. Hvad har det med miljøbeskyttelse og miljøgodkendelser at gøre?

Hovedformålet med en revurdering af en miljøgodkendelse er at sikre, at produktionen foregår med anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Som udgangspunkt kan der ikke stilles krav til ammoniakemissionen, udover hvad der svarer til BAT. Selv om ejendommen ligger tæt på natur med et totaldepositionskrav for ammoniak (kategori I og II natur), så kan der som udgangspunkt ikke stilles krav til eksisterende produktioner om at skulle leve op til depositionskravene.

Og så alligevel: husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 indeholder nemlig en bestemmelse om, at

-    ” uanset niveauet for BAT vil totaldepositionskravet skulle være opfyldt efter en frist, som fastlægges konkret ved revurderingen i den enkelte sag”  

Det er her, at bygningernes restlevetid kommer ind i billedet. For bl.a. med afsæt i Miljøstyrelsens vejledning, fastsættes fristen ud fra bygningernes vurderede restlevetid. Miljøstyrelsen nævner i deres vejledning, at fristen for at opfylde totaldepositionskrav for ammoniak kan forlænges i op til 30 år efter at anlægget er opført. Altså: har man et anlæg, der er 18 år gammelt, kan fristen forlænges i yderligere 12 år.

Det er L&Fs holdning, at den tilgang skal udfordres. Det er kun i Miljøstyrelsens vejledning, at de 30 år er nævnt, det fremgår hverken af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen eller af selve husdyrbrugloven. Bortset fra BAT kravet er der i loven i forbindelse med revurderingssager kun hjemmel til at meddele påbud eller forbud i ganske særlige tilfælde. De særlige tilfælde kan f.eks. være, hvis der er kommet nye oplysninger om forureningens skadevirkninger, eller hvis vurderingen af forureningen fra anlægget har hvilet på et forkert grundlag.

Vi mener derfor, at der i langt de fleste revurderingssager ikke vil være hjemmel i husdyrbrugloven til at give et påbud om, at totaldepositionskravene for kategori I og II skal være opfyldt inden for en bestemt tidsfrist, som fastlægges ud fra anlæggets restlevetid. Man skal derfor ikke uden videre acceptere tidsfrister for opfyldelse af totaldepositionskrav for eksisterende produktioner i revurderingssager. 

 

Kamp om miljøkroner til fjerkræ og gartnerier

Den 26. maj udløb fristen for at søge om tilskud efter miljøteknologiordningen. I år omfattede ordningen kun fjerkræ og gartnerier, fordi der i år er særlige målrettede ordninger for kvæg og svin.

NaturErhvervstyrelsen har modtaget i alt 142 ansøgninger til fjerkræ- og gartneriprojekter, heraf 82 fjerkræansøgninger. De samlede projektomkostninger er 270 mio. kr. og der er ansøgt om tilskud på 108 mio. kr., heraf 69 mio. kr. til fjerkræ.

Der er afsat 50 mio. kr. til projektstøtte for fjerkræ og gartnerier tilsammen. Selvom nogle ansøgninger måske afvises på grund af manglende relevans i forhold ordningen eller fejl og mangler i ansøgningsmaterialet, så skal der prioriteres hårdt.

 

NaturErhvervsstyrelsen er nu i gang med sagsbehandlingen, som ventes at være afsluttet om ca. 3 måneder, hvorefter ansøgerne får besked.

Nye tal for ammoniak fra slagtekyllinger i godkendelsessystemet fra efteråret 2015.

Den helt uholdbare situation med manglende overensstemmelse mellem normtallene for slagtekyllinger  i gødningsregnskabet og normtallene i godkendelsessystemet er på vej mod en løsning. Årsagen til den manglende parallelle gennemførelse af normtallene i de to systemer var bl.a., at Miljøstyrelsen havde en række spørgsmål til den dokumentation, som lå til grund for Aarhus Universitets nedsættelse af staldemissionen af ammoniak fra slagtekyllinger. Den nye viden om emission fra slagtekyllinger har desuden indflydelse på fastsættelse af det generelle emissionskrav i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og også af den grund har der været en periode med manglende overensstemmelse mellem gødningsregnskaberne og godkendelsessystemet.

Der skulle nu være skabt klarhed om dokumentationsmaterialet. Vi forventer derfor, at staldemissionsfaktorerne for ammoniak fra slagtekyllingestalde i godkendelsessystemet fra efteråret 2015 vil være baseret på de seneste normtal fra DCA. Som det ser ud nu, skal ammoniakemissionen for slagtekyllinger sænkes fra de nuværende 12,3 kg til 6,1 kg ammoniak-N fra stald og lager pr. 1000 producerede 35-dages kyllinger. 

L&F har udarbejdet et notat om de forventede ændringer i emissionstallene, som kan bruges i forbindelse med igangværende ansøgninger, hvis der overfor kommunen er behov for at redegøre for baggrund og forventninger til de ændrede normtal.

Nye bindende EU BAT krav for fjerkræ og svin fra 2016.

Kommissionen er ved at lægge allersidste hånd på reference dokumentet for bedste tilgængelige teknik (BREF) for fjerkræ- og svinebrug. BREFens konklusioner om bl.a. emissionsniveauer for ammoniak bliver bindende for alle fjerkræ- og svinebrug i EU, som ligger over EUs godkendelsesgrænse. For fjerkræ er den grænse på 40.000 pladser. 

BREFen forventes at træde i kraft primo 2016. Der bør ikke blive problemer med at leve op til BREFen med det danske niveau for miljøregulering. Men der kommer en udfordring i at få det grebet praktisk an fra MST og kommuner, når alle EU godkendelsespligtige husdyrbrug skal være tjekket i forhold til BREFen i løbet af de næste  4 år, som er fristen for at gennemføre BREFens krav i de enkelte lande.

Der er ca. 1200 husdyrbrug i DK, som er EU godkendelsespligtige og dermed omfattet af BREFen. Og da godkendelsesgrænsen for fjerkræ er relativ lav (de 40.000 pladser) vil fjerkræ og især slagtekyllinger fylde forholdsvis meget i bunken. 

Henrik Bang Jensen