Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Dyrenes Beskyttelse og deres kyllinge-manifest

Dyrenes Beskyttelse har udover dyrenes velfærd også fokus på forbrugerne og deres forhold til de dyr, som ender i køledisken. Ifølge Dyrenes Beskyttelse efterspørger forbrugerne nemlig produkter fra dyr, der er opdrættet under større hensyntagen til deres velfærd.

Forbrugerguide

Tidligere i år kom deres guide om kyllinge- og andekød. En guide, der alene tager hensyn til en udvalgt række parametre vedr. kyllingernes forhold og ikke en række andre afgørende forhold som f.eks. fødevaresikkerhed.

Nej tak til det konventionelle

Dyrenes Beskyttelse lancerede her i efteråret en stor kampagne, der opfordrer landets forbrugere til at undlade at købe de såkaldte industrikyllinger. Dyrenes Beskyttelse mener, at produktionen er præget af et ensidigt fokus på effektivitet, og at det sker på bekostning af kyllingernes livskvalitet. 

Kampagnen har til hensigt at åbne forbrugernes øjne for den "mangelfulde" dyrevelfærd i den konventionelle kyllingeproduktion. Dyrenes Beskyttelse henviser til, at i dag udgør velfærdskyllinger, det vil sige fritgående og økologiske kyllinger, kun knap en enkelt procent af kyllingeproduktionen herhjemme. De argumenterer, at efterspørgslen er stigende, og at det er den udvikling de gerne vil give et skub med deres kampagne.

Fem punkter

Omdrejningspunktet for kampagnen er et manifest for Den Gode Kylling. Manifestet indeholder fem punkter, som Dyrenes Beskyttelse mener, skal være opfyldt i kyllingeproduktionen. 

Kyllingerne skal:

  • Have adgang til det fri
  • Have plads til at bevæge sig
  • Kunne stå på deres egne ben

·         Sikres naturlig vækst

·         Sikres en naturlig døgnrytme

Dyrenes Beskyttelse opfordre forbrugerne til at skrive under på manifestet og udtaler at ”Jo flere, der skriver under og dropper industrikyllingen til fordel for velfærdskyllingen, jo større pres kan vi skabe på producenterne for ordentlig dyrevelfærd i produktionen”.

Mange underskrifter, men begrænset omtale

Dansk Slagtefjerkræ og Landbrug & Fødevarer har fulgt udviklingen i medierne og kan konstatere at kampagnen ikke har genereret den store medieomtale. Dog er der stor aktivitet på underskrift-siden. I løbet af kampagnens første to døgn har 4.800 danskere skrevet under på manifestet. Det svarer til 100 underskrifter i timen. Efter seks dage havde flere end 7.000 danskere skrevet under.

På Axelborg følger vi naturligvis udviklingen og er i løbende dialog med alle interessenter.

Christina Nygaard

Lærke Kirstine Lund