Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.danskslagtefjerkrae.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sygdomssituationen i dansk slagtefjerkræ det sidste år

Det seneste år har været præget af en højere dødelighed og højere kassations-procent end normalt i den danske kyllingeproduktion.

Dansk Slagte Fjerkræs bestyrelse har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde årsagen til den forhøjede dødelighed, og udarbejde løsningsforslag.

Der har derfor været gennemført en række epidemiologiske analyser for at forsøge at finde årsagen til den forhøjede dødelighed og kassations-procent.

Figur 1 viser udviklingen i procent døde + kasserede fra september 2014 til september 2015 ifølge KIK-databasen.

Figur 1. Dødelighed + kassations-procent for slagtekyllinger fra september 2014 til september 2015. 

Figur 1. Gennemsnitlig døde + kasserede fra september 2014 til september 2015, samt 10 og 90 % percentiler. 10 % percentilen angiver grænsen for antal døde + kasserede blandt de 10 % med laveste dødelighed. 90 % percentilen angiver grænsen for de 10 % der havde den højeste dødelighed.

Dødelighed og kassation steg fra et gennemsnit på godt 4 % i september 2014 til 6,7 % i marts 2015. Siden marts er den faldet til 5,2 %, men er stadig ca. 1 % højere end ved periodens start.

I marts måned havde 10 % af flokkene en dødelighed + kassation over 11,7 %. Den gennemsnitlige stigning i dødeligheden dækker således over, at dødeligheden i en mindre del af flokkene trækker gennemsnittet meget op. Stigningen i dødelighed er således ikke jævnt fordelt på alle flokke, men påvirkes meget af de 10 % af flokkene med den højeste dødelighed + kassation.  Faldet siden marts måned skyldes væsentligst et fald i flokke med en meget høj dødelighed + kassation.

Der er gennemført et analyse-arbejde for at finde en mulig forklaring på stigningen. Analysen viste, at slagtekyllinger, der stammede fra 7 bestemte forældreflokke havde en væsentlig forøget dødelighed + kassation.  De forældreflokke, der havde den største effekt på dødeligheden blandt slagtekyllingerne er ved at være slagtet ud.

Analysen viste også, at behandling med lincospectin til kyllingeflokke, der stammede fra forældreflokke, der gav anledning til forhøjet dødelighed, kunne nedsætte både dødelighed og kassationsprocent.  Samlet set faldt dødelighed + kassations-procent blandt behandlede flokke med 1,5 %, når kyllingerne stammede fra en forældreflok, der var udpeget som problem-flok, sammenlignet med ubehandlede flokke fra de samme forældre flokke.  Andelen af flokke med meget høj dødelighed faldt desuden betragteligt, når kyllinger fra udpegede forældreflokke var behandlet, men der har indtil midten af september alligevel været 3 huse med mere end 10 % døde+kasserede, så at der ind imellem opstår ”pludselig” dødelighed kan altså ikke undgås, men sådan har det også været historisk.

Figur 2 viser fordelingen af dødelighed + kassationsprocent for behandlede og ubehandlede kyllingeflokke, der stammer fra forældreflokke, der er udpeget som problemflokke. Figuren er lidt kompliceret. Den viser, at selvom forskellen i gennemsnittet ikke er så stor, så er der en meget længere ”hale” til højre, når der ikke er behandlet hos kyllinger med problemflokke. Så risikoen for meget høj dødelighed + kassation stiger.

Figur 2. Dødelighed + kassationsprocent hos slagtekyllingeflokke, der stammer fra forældreflokke, der er identificeret som problemflokke. Flokkene er delt i flokke, der er lincospectin-behandlet, og flokke, der ikke er lincospectin-behandlet.

Figur 2. Fordeling af procent døde og kasserede efter problem-forældreflokke, afhængig af lincospectin-behandling. Den lange ”hale” til højre viser, at en meget større andel af ubehandlede flokke har en væsentligt forøget dødelighed sammenlignet med behandlede flokke.

Der var også et fald i dødeligheden blandt behandlede flokke, når kyllingerne stammede fra forældreflokke, der ikke var udpeget, men faldet var kun på ca. 0,5 %.

Analyserne viste desuden, at dødeligheden ikke var påvirket af hvor mange kyllinger i huset, der stammede fra forældreflokke, der var udpeget som problemflokke. Det var nok, at der blot var en lille andel, der så var blandet op i en større flok.  Til gengæld var der ikke tegn på, at problemet smitter mellem huse i samme rotation.

Endelig viste analyserne, at hvis der havde været en meget forhøjet dødelighed (mere end 10 % døde) i et enkelt hus, så var der en forøget risiko for høj dødelighed i den følgende rotation i samme hus. Men undersøgelsen viste også, at der i mange tilfælde ikke var problemer. Så et stærkt fokus på rengøring efter hold med problemer er nødvendigt.

De epidemiologiske analyser kan kun finde sammenhænge, men kan ikke påvise den direkte årsag til de problemer, der er set i slagtekyllinge-produktionen.  Det er ikke afklaret, om det er en eller flere infektioner, der udløser problemerne, eller det er andre faktorer, der spiller ind. De epidemiologiske data, og det forhold, at antibiotika-behandling tilsyneladende har en effekt antyder dog, at infektioner i hvert fald spiller en rolle.

Der er indsamlet prøver fra en række besætninger det sidste halve år. Disse prøver vil blive sammenholdt med de epidemiologiske resultater. Derigennem er målet at nå frem til en forståelse af, hvad der er det bagved liggende problem.

Som et led i opfølgning på situationen er der aftalt, at der hver 14. dag laves en statistisk analyse baseret på KIK-data, for at identificere eventuelle nye forældreflokke med forhøjet dødelighed hos slagtekyllinger fra disse flokke.